The Secret Eye - Forsiden

Historien bag

Man hører af og til om studerende, der dagen inden en stor og vigtig opgave skal afleveres, pludselig mister ALT pga. nedbrud i computeren eller strømsvigt. Flere medarbejdere hos The Secret Eye kender nogen eller har selv oplevet, at mærke desperationen og panikken brede sig i kroppen når dette sker.
 
The Secret Eye har nu løsningen på problemet, men det lod vente på sig. Idéen til The Secret Eye opstod første gang tilbage i 2004, da Jacob Bennedsen boede i mellemamerika, Costa Rica og barndomsvennen Jens Anders boede i Aarhus i Danmark. Den store afstand til trods udvekslede Jens Anders og Jacob i massevis af idéer over Skype og pr. mail. Missionen var og er stadig, at flest mulige mennesker, over hele verden, skal have muligheden for at føle sig sikker og have 100 % kontrol over deres egen computer - også når de ikke er til stede eller strømmen svigter.
 
Efter lang tids brainstorming og udveksling af ideer, stod det dog klart, at vi på daværende tidspunkt ikke havde den nødvendige tid til at påbegynde projektet.
 
Først i 2007-2008 dukker idéen igen op til overfladen og projektet tager fart. Gennem en bekendt får The Secret Eye kontakt til nogle fantastiske programmører hos Singapore Offshore Services i Singapore, der dengang og stadig udvikler på alle TSE's programmer. Vi tilbyder nu et fantastisk overvågningsprogram til hele verden.
 
Allerede i 2004 lovede vi os selv, at vi en dag ville udvikle et program, som sikrede os, at vi ALDRIG MERE ville miste et vigtigt dokument. Det løfte blev indfriet da The Secret Eye Professionel blev født :-)

 

 
The Secret Eye International  ·  Rovsingsgade 7  ·  2100 København  ·  CVR: 21156809  ·  info@thesecreteye.com
All Copyrights Reserved © The Secret Eye International